automobil substantiv, intetkøn eller fælleskøn
Bøjning -et eller -en, -er, -erne
Udtale [ɑwtomoˈbiˀl] 
Oprindelse fra fransk automobile egentlig 'selvbevægelig', dannet af græsk autos 'selv' og latin mobilis 'bevægelig'
Betydninger
bil SPROGBRUG gammeldags især formelt eller spøgende
Ord i nærheden bil ...vis mere
han går på fortovet på Strøget, godt trykket ind mod husmurene for ikke at blive ramt af automobiler eller omnibusser BWRasm90Rasmussen, Bent William: Te hos dr. Munch. Borgen, 1990.
Når du køber et moderne automobil, fraskriver du dig mulighederne for at gå ind i de ædlere dele Motor1987Motor (blad), 1987.
Orddannelser
Sammensætninger automobilforhandler automobilindustri automobilmuseum
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
