bil substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈbiˀl] 
i sammensætning [ˈbiːl-]
i sammensætning [ˈbiːl-]
Oprindelse
kendt fra 1902 afkortning af automobil
Betydninger
firehjulet motorkøretøj til person- eller godstransport fx personbil, lastbil og bus
Ord i nærheden
motorkøretøj
...vis mere
Eksempler
ny bil
brugte biler gamle biler parkerede biler lille/stor bil stjålet bil dyre biler hurtige biler køre (i) bil bilens bagagerum bag i bilen i egen bil lade bilen stå sidde i bilen standse bilen starte bilen miste herredømmet over bilen sætte sig (ind) i bilen stige ud af bilen tage bilen (og køre)
brugte biler gamle biler parkerede biler lille/stor bil stjålet bil dyre biler hurtige biler køre (i) bil bilens bagagerum bag i bilen i egen bil lade bilen stå sidde i bilen standse bilen starte bilen miste herredømmet over bilen sætte sig (ind) i bilen stige ud af bilen tage bilen (og køre)
min bil gik i stå, fordi der ikke var mere benzin i den talesp1984Danmarks Radio (radioudsendelse), 1984.
du har overhovedet ikke herredømme over bilen, når du enten har sat bilen i frigear eller har koblet ud Motor1990Motor (blad), 1990.
Faste udtryk
åben bil
bil eller hestevogn uden (fast) tag, ofte en sportsvogn
Synonym
åben vogn
Ord i nærheden
personbil sedan hatchback notchback coupé sportscoupé sportsvogn...vis mere
Orddannelser
Sammensætninger
bilafgift bilbranche bilfirma bilforhandler bilhandler bilimportør bilkøber bilkørsel bilmekaniker bilproducent bilrude bilsalg bilsammenstød biltur biluheld benzinbil brandbil dieselbil elbil firmabil flugtbil legetøjsbil politibil racerbil rutebil udlejningsbil varebil veteranbil
Øvrige
brugtbilsforhandlersb.
Denne artikel er skrevet i 1994.
