dessert substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en eller (uofficielt) -'en, -er eller (uofficielt) -'er, -erne eller (uofficielt) -'erne
Oprindelse
fra fransk dessert, perfektum participium af desservir 'tage af bordet' (før desserten bliver serveret)
Betydninger
1.
ret der spises som afslutning på et (større) måltid består ofte af noget sødt eller af (frisk) frugt
Se også
efterret
Ord i nærheden
desserttallerken koldskål kærnemælkskoldskål...vis mere
jeg ser, at vi skal have fromage til dessert ... det er også herligt med lidt til den søde tand JøMino87Jørgen Minor: Bakke op og bakke ned. En dansk film. Thanning & Appel, 1987.
1.a
overført
noget behageligt der afslutter et (ubehageligt) forløb
Som barn spillede jeg klaver, og efter de obligatoriske skalaer og etuder, fik jeg som dessert lov at spille tidens melodier BT1991B.T. (avis), 1991.
Orddannelser
Sammensætninger
dessertchokolade dessertkage dessertost frugtdessert isdessert
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2012.