disciplin substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[disiˈpliˀn] 
Oprindelse
fra latin disciplina 'undervisning, opdragelse' af discipulus 'elev', oftest sat i forbindelse med discere 'lære', men snarere fra discipere 'opløse, opfatte' af dis- og capere 'gribe'
Betydninger
1.
(krav om) indordning under bestemte, ofte strenge regler for hvordan man skal opføre sig i en bestemt sammenhæng
Ord i nærheden
etik pænhed korrekthed konveniens fairplay...vis mere
grammatik
uden pluralis
Eksempler
streng disciplin
Disciplin og ubønhørlige lydighedsprincipper kan også føre til trods og opsætsighed og had rettet mod samfundet FamJour1983Familie Journalen (blad), 1983.
2.
bestemt gren inden for sport eller et (videnskabeligt) fagområde
Ord i nærheden
videnskabsfag videnskabsgren fag studium -logi -nomi...vis mere
Eksempler
videnskabelig disciplin
[moderne femkamp] består af disciplinerne fægtning, svømning, skydning, ridning og terrænløb JyP1992Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1992.
gensplejsning er den mest omdiskuterede af de nye højteknologiske discipliner inden for bioteknologien Arbgiv1987Stig Smith: Genteknologi - Hvad Er Der Sket Indtil I; Arbejdslederen. 1987.
Orddannelser
Afledninger
disciplinerevb. disciplinæradj.
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
