flygtning substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -e, -ene
Oprindelse
omdannet af forældet flygtling (fra tysk Flüchtling, af flüchten 'flygte') efter ord som hedning, skabning
Betydninger
1.
person der er tvunget til at forlade sin hjemegn eller sit hjemland pga. krig eller fx politisk eller religiøs forfølgelse
Ord i nærheden
indvandrer indvandrere og flygtninge asylansøger asylant asylsøger bådflygtning bekvemmelighedsflygtning...vis mere
Eksempler
kurdiske flygtninge tamilske flygtninge palæstinensiske flygtninge politiske flygtninge økonomiske flygtninge flygtninge og indvandrere
En følge af de etniske stridigheder er en halv million flygtninge, spredt over hele Sovjet Pol1990Politiken (avis), 1990.
2.
person der skynder sig væk for at undslippe nogen eller for at komme væk fra noget ubehageligt eller farligt; person på flugt
Ord i nærheden
beboer tilflytter gæst besøgende rejsende...vis mere
[han] løftede jomfruen op til sig .. og flygtede bort, så hurtigt han kunne. Så snart det blev opdaget og meldt til kongen, blev mere end en snes ryttere sendt af sted efter flygtningen SøChri92Søren Christensen: Det tre gaver. Gyldendal, 1992.
Orddannelser
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2007.