gryn substantiv, intetkøn
Bøjning -et, -, -ene
Oprindelse norrønt grjón, ældre tysk grien egentlig 'noget søndermalet, knust'
Betydninger
1.
afskallet og knust, valset eller afrundet korn
Ord i nærheden korn brødkorn fuldkorn fuldkornsprodukt...vis mere
grammatik især i pluralis
Kartofler, brød og gryn er grundlæggende i kosten. Det skal man spise mest af rekltryk1992reklametryksag (fx reklame, forbrugerinformation, vareomtale og småartikler i selvstændig tryksag), 1992
Orddannelser
Afledninger grynetadj.
Sammensætninger boghvedegryn byggryn havregryn risengryn semuljegryn
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.