inventar substantiv, intetkøn
nu uofficiel form: inventarium
Bøjning -et, -er, -erne
Udtale [envənˈtɑˀ] 
Oprindelse fra latin inventarium 'fortegnelse', afledt af invenire 'anskaffe, træffe på, finde'
Betydninger
1.
faste og flytbare genstande der indgår ved indretning af et rum eller en bygning
Ord i nærheden brugsgenstand brugsting pyntegenstand pynteting interiør skrabsammen...vis mere
grammatik uden pluralis
Køkkenelementerne er den del af køkkenets inventar, der dominerer mest IdéNyt1984Bodil Hansen: Vælg de helt rigtige materialer; idé-nyt. 1984.
1.a
overført person som har sit tilhørsforhold eller ofte er at finde et bestemt sted
Ord i nærheden bærer medlem fuldgyldigt medlem medl. pårørende deltager...vis mere
Eksempler fast inventar
Til inventaret hørte også ritmester Zeemann, kaldet inspektør for skolen; han var herskeren over kridt og tavleklude KjPhil85Kjeld Philip: Dengang i Pilestræde. Gyldendal, 1985.
2.
fortegnelse over genstande, fx indbo eller løsøre ofte i forbindelse med opgørelse af bo
Synonymer inventarliste inventarfortegnelse
det må have været den [: krone], som beskrives i Rosenborgs inventar fra 1696 som "Dronningens Guldkrone" fagb1986fagbog, håndværk, 1986
2.a
(oversigt over) elementer eller betegnelser der bruges inden for et bestemt, ofte fagligt område SPROGBRUG sjældent
Ord i nærheden enkeltdel ingrediens...vis mere
Eleverne kan selv .. skrive fuglenavnene op på tavlen. Det giver mulighed for at vende tilbage til betegnelserne og få overblik over inventaret læreb1990lærebog, zoologi, 1990
Orddannelser
Sammensætninger inventarfortegnelse kontorinventar køkkeninventar staldinventar
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
