karet substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[kɑˈʁεˀd] 
Oprindelse
fra italiensk carreta, diminutiv af latin carrus 'vogn, kærre'
Betydninger
1.
fornemt udført lukket hestevogn med plads til en eller to personer med et sæde til kusken foran og evt. et trinbræt eller sæde bagpå til lakajer
Se også
landauer
Ord i nærheden
hestekøretøj ekvipage karosse wienervogn herskabsvogn stadsvogn...vis mere
Eksempler
sort karet
Ifølge britiske aviser kører dronning Margrethe dagligt en tur i karet i København BT1991B.T. (avis), 1991.
1.a
åben eller lukket, fornem hestevogn til gallakørsel
1.b
slang bil
Ord i nærheden
bil
...vis mere
Jeg vendte kareten og trådte på sømmet PePoul88Peter Poulsen: Ballader skal synges langsomt. Vindrose, 1988.
Orddannelser
Afledninger
karetmagersb.
Sammensætninger
guldkaret
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
