krumme1 substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[ˈkʁɔmə] 
Oprindelse
fra middelnedertysk krome af latin grumus 'jorddynge' af græsk grymed 'ragelse'
Betydninger
1.
meget lille del af brød eller andet bagværk, fremkommet ved at dette smuldrer
Ord i nærheden
korn sandskorn støvkorn støvgran brødkrumme kagekrumme...vis mere
Johanne .. fiskede de sidste krummer op fra kagefadet med en våd pegefinger NiMart88Niels Martinov: Solskinsdrengen. Vindrose, 1988.
2.
den inderste, bløde del af et (hvidt) brød i modsætning til skorpen
Ord i nærheden
brødskive brødskorpe skorpe1 brødkrumme...vis mere
grammatik
uden pluralis
begge typer [: mel] er også gode til brød, som får porøs krumme og sprød skorpe HendVerd1992Hendes Verden (blad), 1992.
Faste udtryk
der er krummer i ham (hende, ..)
overført
han (hun, ..) er i besiddelse af gode egenskaber som energi, dygtighed, livsmod el.lign.
Ord i nærheden
ikke være tabt bag (af) en vogn have flere/mange strenge at spille på have ben i næsen egne sig godt som være i træning kunne mere end sit fadervor...vis mere
der er krummer i ham, selv om man skal råbe lidt højt, og det kniber med hans bentøj UdeHjem1984Ude og Hjemme (blad), 1984.
Orddannelser
Afledninger
krummevb.
Sammensætninger
brødkrumme kagekrumme
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
