paprika substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en
Udtale
[ˈpɑbʁika] 
Oprindelse
fra ungarsk paprika, af latin piper 'peber'
Betydninger
krydderi fremstillet af tørret, knust rød peberfrugt (spansk peber)
Se også
edelsüss rosenpaprika
Ord i nærheden
peber
...vis mere
Eksempler
mild paprika
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
