pavillon substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [pavilˈjʌŋ] 
Oprindelse fra fransk pavillon 'telt', afledt af latin papilio 'sommerfugl', oprindelig om et telt af form som en sommerfugl
Betydninger
1.
mindre bygning i en have eller park, brugt som lysthus, café, musiktribune el.lign. oftest uisoleret og bygget af træ
hun [spadserede] ad den snoede sti ned til pavillonen ved skovsøen UdeHjem1990Ude og Hjemme (blad), 1990.
1.a
telt der bruges som lysthus, til havefester m.m. oftest med ståhøjde indvendig og brede åbninger i siderne
Ord i nærheden campingudstyr fortelt indertelt sovekabine apsis oversejl teltdug...vis mere
2.
ARKITEKTUR lille bygning bygget i tilknytning til et slot, palæ el.lign. ofte rigt udsmykket og placeret så den indgår i et større (geometrisk udformet) anlæg
Ord i nærheden småhus lysthus tepavillon tehus...vis mere
[palæet er] trukket lidt tilbage fra gaden og flankeret af to pavilloner SøSHan91Hansen, Søren Storm: Jeremiaden. Gyldendal, 1991.
3.
(mindre) bygning opført til et bestemt, tidsbegrænset formål, fx en udstilling eller en midlertidig udvidelse af en børneinstitution
Ord i nærheden galleri salon udstillingsbygning udstillingsareal udstillingsområde udstillingssal...vis mere
verdens største krukke [står] foran den danske pavillon på verdensudstillingen i Sevilla BoBedre1992BO BEDRE (blad), 1992.
Orddannelser
Sammensætninger pavillonbygning rygepavillon skovpavillon tepavillon udstillingspavillon
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
