plante1 substantiv, fælleskøn
Bøjning -n, -r, -rne
Oprindelse via middelnedertysk fra latin planta 'stikling', tilbagedannelse til plantare 'plante', egentlig 'jævne jorden til plantning eller træde den fast med sålen', af planta 'fodsål'
Betydninger
1.
levende organisme der ikke har nogen særlig evne til at bevæge sig, og som typisk ernærer sig ved at omdanne uorganisk stof (fx vand og kuldioxid) til organiske forbindelser ved fotosyntese ofte specielt om organismer der har en lav, urteagtig stængel og grønne blade, idet man i så fald ser bort fra træer og buske
Se også dyr
Ord i nærheden plantevækst gevækst opvækst planteart...vis mere
Eksempler grønne planter vilde planter sjældne planter giftige planter dyrke planter forædle planter planterne vokser planten blomstrer planter trives dyr og planter planter og træer planter og buske
I planteskolerne vrimler det med dejlige, tætte planter, der viser deres første blomster IdéNyt1983Jean Frey: Haven netop nu; idé-nyt. 1983.
Planterne optager energi fra solens lys ved hjælp af bladenes grønne farvestof, der kaldes klorofyl fagb1987fagbog, botanik, 1987
1.a
overført nogen (eller noget) der kræver omhyggelig pleje og omsorg
Ord i nærheden hængetræ ...vis mere
Marie er en svag plante, der .. lider under to begavede forretningsfamiliers evindelige tvistigheder BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.
Troværdighed er en sart plante, der let kan beskadiges BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.
Faste udtryk
overført en uopdragen eller på anden måde ubehagelig person SPROGBRUG nedsættende, ironisk
Ord i nærheden idiot gnom noksagt...vis mere
Orddannelser
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.