prokurator substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Oprindelse fra latin procurator, afledt af procurare, se prokura
Betydninger
1.
sagfører titlen ikke tildelt efter 1868 SPROGBRUG historisk
Hans ældre broder var prokurator i Frederikshavn og havde en kort tid været konstitueret byfoged i Skagen fagb1989fagbog, historie, 1989
2.
advokat SPROGBRUG nedsættende eller spøgende
Ord i nærheden advokat generaladvokat advokatfuldmægtig sagfører advokatsekretær...vis mere
Orddannelser
Sammensætninger prokuratorfif prokuratorkneb
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.