Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
prokurator substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [pʁoguˈʁɑːtʌ]    pluralis [-ʁɑˈtoːʌ]  tip
Oprindelse fra latin procurator, afledt af procurare, se prokura
Skjul Betydning

Betydninger

1.
sagfører titlen ikke tildelt efter 1868 SPROGBRUG historisk
Hans ældre broder var prokurator i Frederikshavn og havde en kort tid været konstitueret byfoged i Skagen fagb1989fagbog, historie, 1989
 
2.
advokat SPROGBRUG nedsættende eller spøgende
Skjul Betydninger

Orddannelser

Sammensætninger prokuratorfif   prokuratorkneb
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.