Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
rapport substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -er, -erne
Udtale [ʁɑˈpɒːd]  tip
Oprindelse fra fransk rapport, af rapporter, oprindelig reapporter 'bringe, bære tilbage'
Skjul Betydning

Betydninger

1.
formel redegørelse for fx en afsluttet undersøgelse eller et handlingsforløb især en omfattende og skriftlig redegørelse udarbejdet på bestilling
Eksempler hemmelig rapportikon for korpussøgning  foreløbig rapportikon for korpussøgning  detaljeret rapportikon for korpussøgning  kritisk rapportikon for korpussøgning  udarbejde rapporterikon for korpussøgning  offentliggøre/fremlægge en rapportikon for korpussøgning  rapporten konkluderer/fastslårikon for korpussøgning
Amnesty International giver i en ny rapport et rystende billede af forholdene i de iranske fængsler FyensSt1983Fyens Stiftstidende (avis), 1983.
 
2.
artikel, radio- eller tv-indslag i et nyhedsmedium
Synonym reportage
[der er] sket spændende ting inde på Strøget, der har været gadedans, og det bringer vi en rapport om talesp1983Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1983.
Skjul Faste udtryk

Faste udtryk

ikon for korpussøgning aflægge/afgive rapport
 
 
ikon for korpussøgning optage/skrive rapport
 
notere omstændigheder og hændelsesforløb, fx ved en lovovertrædelse eller en ulykke med henblik på at indberette den om politi
Se også politirapport
Politifolkene stod på Grenåvej på et uheldssted .. og var ved at optage rapport BT1991B.T. (avis), 1991.
Skjul Betydninger

Orddannelser

Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel er skrevet i 1996.