rytme substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Oprindelse
fra græsk rhythmos 'afmålt bevægelse, bølgebevægelse, proportion', til en rod med betydningen 'strømme, flyde'
Betydninger
1.
regelmæssigt gentaget mønster af markerede taktslag, betonede stavelser el.lign. fx svarende til en bestemt taktart eller versefod
Hun er hele tiden lidt bag efter musikken. Hun kan ikke rigtig finde rytmen HVHolst88Hanne-Vibeke Holst: Hejsa, Majsa!. Gyldendal, 1988.
1.a
regelmæssig gentagelse af en lyd, bevægelse el.lign.
Ord i nærheden
trille1 monotoni takt...vis mere
Han lytter til årernes rolige rytme som de fanger vandet PeAsmu89Peter Asmussen: Stemme (noveller) - Gyldendal, 1989.
1.b
overført
musik
grammatik
i pluralis
Efter forestillingen lover Eric Grøndahl nattefest med buffet og overraskelser. Et salsa-orkester vil sørge for de latinamerikanske rytmer BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.
1.c
overført
regelmæssig og harmonisk fordeling, proportionering el.lign.
Ord i nærheden
rykvis2 i spring arytmisk i utakt...vis mere
Det bedste overblik og den mest præcise fornemmelse af billedets rytme får man fra en position oven for trappen NytOdUniv1992Nyt fra Odense Universitet (blad), 1992.
2.
gentaget mønster af begivenheder eller handlinger, fx en række praktiske opgaver som man typisk udfører hver dag
årtusinder har skabt en rytme, så naturen udnytter sine ressourcer bedst IdéNyt1983Lars Breum: Dyrelivet vågner; idé-nyt. 1983.
2.a
fremgangsmåde, livsstil el.lign. der fungerer godt
Se også
rutine
Ord i nærheden
udvikle en praksis lægge taktik planlægge indarbejde benytte/bruge samme fremgangsmåde holde stilen...vis mere
Jeg havde været alene i to år, og efter en ordentlig nedtur havde jeg fundet min egen rytme UdeHjem1988Ude og Hjemme (blad), 1988.
Orddannelser
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.