slyngplante substantiv, fælleskøn
Bøjning -n, -r, -rne
Udtale [ˈsløŋ-] 
Betydninger
plante med lange, svage stængler der for at holde sig oprejst og få lys snor sig omkring andre planter, hegn el.lign.
Se også klatreplante lian
Ord i nærheden plante1 vedplante...vis mere
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
