svin substantiv, intetkøn
Bøjning
-et, -, -ene
Udtale
[ˈsviˀn] 
i de fleste sammensætninger svine-: [ˈsviːnə-]
i de fleste sammensætninger svine-: [ˈsviːnə-]
Oprindelse
norrønt svín, tysk Schwein egentlig samme ord som latin suinus 'som hører til et svin', adjektiv til sus 'so'
Betydninger
1.
klovdyr som har tryne, korte ben og en tyk krop med kort, krøllet hale og tynde, lyse hår især betragtet som avls- og slagtedyr tilhører svinefamilien
Ord i nærheden
hovdyr
...vis mere
Eksempler
svin og får
kvæg og svin
kvæg og svin
Vestjyske Slagterier slagter både svin og kreaturer BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.
1.a
ZOOLOGI dyr af svinefamilien der har en tyk krop, korte ben og en bevægelig, flad tryne fx vildsvin eller vortesvin
Synonym
familien Suidae
2.
foragtelig og utiltalende person der opfører sig gement og hensynsløst
SPROGBRUG
nedsættende
Eksempler
et dumt svin perverse svin
perverse svin
Knudsen var forsvundet, det feje svin. Han havde forrådt dem NPJLar85Larsen, Niels Peter Juel: Historien om et mord. Tiderne Skifter, 1985.
Det er den gamle melodi om at i Gentofte bor de rige svin, og de skal ned med nakken BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.
3.
snavset, sjusket eller urenlig person
Synonym
mere formelt gris
Ord i nærheden
forureningskilde
...vis mere
I spjældet blev man et svin med sig selv. Stanken af sur mandesved blev en naturlig "aroma" JCJørg89Jørgensen, Jens C: På livstid. Fremad, 1989.
Faste udtryk
kaste perler for svin
overført
bortødsle noget værdifuldt på nogen der ikke forstår at værdsætte det
Ord i nærheden
formøble ødsle noget på nogen nære en slange ved sin barm...vis mere
Orddannelser
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
