tribune substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[tʁiˈbyːnə] 
Oprindelse
fra fransk tribune, af latin tribunal 'forhøjning til øvrighedspersoner'
Betydninger
1.
opbygget forhøjning til offentlig fremtræden eller optræden
Se også
estrade
Ord i nærheden
dameside scenegulv gulv scenekant proscenium bagvæg...vis mere
orkesteret sidder i kjole og hvidt på tribunen ViUnge1988Vi Unge (blad), 1988.
2.
bygningsværk med opbyggede tilskuerpladser, især på et stadion
[Projektet] gik ud på at dreje Idrætsparkens bane halvfems grader og opføre tre nye tribuner, den gamle hovedtribune skulle bevares talesp1989Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1989.
Orddannelser
Sammensætninger
musiktribune orkestertribune tilskuertribune
Denne artikel er skrevet i 2000.
