urmenneske substantiv, intetkøn
Bøjning
-t, -r, -ne eller -rne
Udtale
[ˈuɐ̯-] 
Betydninger
1.
menneske fra urtiden, dvs. fra menneskets tidligste udviklingsstadium
Ord i nærheden
urfader urmoder urfolk...vis mere
han kan godt lide at gå i lag med opgaver, der tilsyneladende er uløselige – f.eks. at lave spændende film om sprogløst gryntende urmennesker BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.
1.a
overført
person der ved sit udseende eller sin væremåde virker særlig uspoleret eller primitiv
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
