urtete substantiv, fælleskøn
Bøjning
-en, -er, -erne
Udtale
[ˈuɐ̯də-] 
Betydninger
te bestående af udtræk af forskellige planter, dog ikke af teplanten fx kamillete, hybente eller pebermyntete
Ord i nærheden
te1 frugtte kamillete hybente pebermyntete...vis mere
Far sad med et lidende udtryk og slubrede urteteen i sig, mens det stod malet i hans ansigt, at hans tarme skreg efter sort kaffe AaBran86bAage Brandt: Sidste stik til Henry. Gyldendal, 1986.
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
